Referencer:

Nordkraft

Beskrivelse af sagen: Den kæmpestore bygningsmasse er ombygget til et kraftcenter for kultur og fritid - indrettet med en vifte af tilbud indenfor kultur, fritid og undervisning. Første bygningsafsnit er taget i brug sommeren 2009 og omfatter musikstedet Skråen, Biografen "Biffen" med 3 sale, kunstskole med værksteder og udstillingslokaler, Restaurant Azzura med spisested og stort køkken, universitet med lokaler/auditorium for idrætsuddannelse. Den store kedelhal er indrettet som et "Covent Garden". Det sidste bygningsafsnit er taget i brug efteråret 2010. I dette afsnit er indrettet teatersale til Teater Nordkraft, lokaler til DGI med musiklokaler og idrætsadministration m.m. og i den store sal er bl.a. bygget Nordeuropas største klatrevæg som et isbjerg over 20 m højt. Herudover er der indrettet lokaler til Aalborg Kommunes Sundhedscenter. Øverst på niveau 13 har Visit Aalborg indrettet moderne kontorlokaler. Til Aalborg Universitet indrettes lokaler for Humanistisk Informatik. Hele bygningskomplekset er sprinklet og forsynes med ventilationsanlæg samt avancerede brandtekniske foranstaltninger. Herunder ABA og varslingsanlæg. De enkelte "lejligheder" har separate ventilationsanlæg samt varme- og vandinstallation. Teknikrummene er fordelt over hele bygningen og alle installationer styres centralt via et CTS-anlæg. Herfra måles forbrug af vand, varme og el, således afregning sker til den enkelte "lejlighed".

Rådgivningsydelser: Konstruktioner, VVS, el, akustik, indeklima. Byggeledelse og fagtilsyn alle fag.

Udført år: 2006 / 2011
Størrelse i m2: ca. 30.000
Samlet anlægssum: 400 mill. kr.
Bygherre: Aalborg Kommune
Rådgivningsteam:
Cubo Arkitekter A/S
Arkitektfirmaet Nord A/S
Korsbæk & Partnere A/S
Brix & Kamp A/S
Egebjerg By og Landskab ApS
ProAconsult ApS