Nyheder:
Codanhus - en lavenergibygning


Hjørrings gamle betonrådhus renoveres og genopføres som lavenergibygning. Kun det nøgne betonskelet står tilbage inden genopbygningen, som tilføjer en ekstra etage med attraktive boliger mod vest. Det meste af det nye Codanhus, der ejes af entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, lejes ud til Hjørring Kommune.

Stueetagen på ca. 2.000 m2 rummer butikker, restauranter og lignende plus et nyt Borgerservice kontor med indgang fra Springvandspladsen. På førstesalen ud mod samme plads placeres en cirkelrund byrådssal med store glaspartier. 

Det nye tag, vinduer og facader lever op til energikrav, som ligger nogle år ud i fremtiden.  Vi isolerer efter hvad der svarer til passivhus konceptet, forklarer projektchef Søren Jepsen. Det betyder, at de fleste ydervægge isoleres med 460 mm og at lofterne de fleste steder har et isoleringslag på i alt 575 mm.

Taget er forberedt til, at der efterfølgende kan monteres et solcelle-anlæg. Opvarmningen sker med fjernvarme. Til ventilation og belysning er valgt energi-effektive produkter. 

Anlægsperiode: Sommer 2012 - 1. juli 2013

Projektering: Brix & Kamp A/S

Arkitekt: Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S, Hjørring

Bygherre: A. Enggaard A/S