Nyheder:
Smileyordning skal reducere beboeres energiforbrug


Der er blevet gravet, revet ned og sat op i Højbo-afdelingen på Borgmester Hassings Vej i Frederikshavn. 30 lejligheder fra 1950 er blevet til 24 ny-renoverede lejligheder, og de har fået et helt nyt udseende og er blevet energirenoveret til den helt store grønmedalje. Renoveringen har stået på siden begyndelsen af 2013 og boligerne er nu igen klar til indflytning.

Passiv køling, solceller på taget, massiv isolering, tætning og varmepumper er blot nogle af de tiltag, beboerne kan nyde godt af. Tiltagene betyder nemlig, at beboernes varmeregning vil blive væsentlig lavere i fremtiden. Samtidig er tiltagene et led i en energineutral løsning, der lever op til regeringens 2050-plan om et fossilfrit Danmark.

For at styrke indsatsen for et mere energirigtigt miljø i bygningerne, er der indført en smileyordning, der gør det muligt for beboerne selv at følge med i deres energiforbrug. Et lille display med smileys installeret i hver lejlighed viser, om beboerne bruger for meget vand, varme eller el.

Brix & Kamp har siden 2011 samarbejdet med bygherrerne, Frederikshavn Boligforening, og totalentreprenørerne, Trigon A/S, omkring byggeriet i Højbo. Vi har bl.a. forestået programmering og konceptudvikling relateret til Landbyggefonden, og vi har, under Trigon, forestået bygningsprojektering, herunder bygningsinstallationer og fagudbud for underentreprenører. Derudover har vi udført energirammeberegninger samt bidraget til CTS-styring. 

Du kan se indslaget fra TV2 Nord omkring smileyordningen her:

www.tv2nord.dk/arkiv/2014/01/06

Du kan også læse om smileyordningen i denne artikel:

www.tv2nord.dk/artikel/288559:Regionale-nyheder--Smiley-viser-vejen-til-energibesparelser