Nyheder:
Rejsegilde for nyt teater- og musikværksted på Efterskolen Helle i Gjerrild


Den 29/2 blev der holdt rejsegilde for Efterskolen Helles ny tilbygning. Tilbygningen indeholder ny kombineret teater- og gymnastiksal, teaterværksted samt nyt indgangs- og foyerområde. 
Brix & Kamp er totalrådgiver på tilbygningen og varetager udover projektering af konstruktioner, VVS, el og ventilation, fagtilsyn og byggeledelse. Projektet er udført i samarbejde med arkitektfirmaet Jørgen Ussing fra Løkken.
Rejsegildet gav elever og lærer mulighed for at se byggeriet indefra og gav samtidig en forsmag på salens mange anvendelsesmuligheder, fx koncerter og samlingspunkt for alle beboere i Gjerrild. Byggeriet forventes færdigt i slutningen af skoleåret 11/12.