Nyheder:
Brix & Kamp A/S er nu SKI-leverandør på rammeaftale "17.08 Rådgivende ingeniørydelser 2" / Skoler og Fritid. Som underrådgiver er Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S i Århus.


SKI har netop offentliggjort vinderne på to nye rammeaftaler (ingeniør og arkitekt) - og Brix & Kamp A/S kan med stor glæde meddele, at vi er tildelt rammeaftale for ingeniørrådgivning af byggeprojekter indenfor skoler og fritid - fx energirenovering af en folkeskole, renovering af en skolegård, en kantine eller klasselokaler. På fritidssiden kan det være renovering af omklædningsrum, etablering af nye fodboldbaner eller bygning af en helt ny multifunktionshal.

Vores rammeaftale træder i kraft den 15. september 2013.

Offentlige bygherrer kan ved brug af den nye rammeaftale nøjes med at gennemføre miniudbud, der foregår hurtigere og er langt mindre ressourcekrævende end EU-udbud - og til mere konkurrencedygtige priser.

Vi glæder os til nye og spændende projekter i Region Midtjylland og Region Nordjylland.